Udsigt sydover fra Dannevirke
Østjyske Amatør Arkæologer blev grundlagt i 1981, og foreningen er primært tilknyttet Moesgaard Museum.
Foreningens tæller i øjeblikket lidt under 80 medlemmer.
Møderne i foreningen afholdes oftest i Auditorium 1. i nordre længe på selve Moesgaard Herregård.
Der kræves ingen forkundskaber i arkæologi for at blive amatør arkæolog, det er nok med interessen. Det er dog en forudsætning for at deltage i arkæologiske udgravninger under Moesgaards Museum, at man er medlem af foreningen.
Alle udgravninger ledes af en professionel arkæolog, og når du bliver medlem, kan du også være med. Til at begynde med vil du blive hjulpet af andre erfarne amatør arkæologer under opsyn af de professionelle.
Vi benytter diverse graveskeer, træpinde, børster, skovle og spader når vi er ude at grave. Vi benytter ikke metaldetektorer.
Der er også nogle medlemmer, der har det som hobby, at rengøre og registrere de fundne effekter på selve museet, samt deltage ved soldningen. (undersøgelse af indkommet jord fra arkæologiske udgravninger).
Selv om der er en del af foreningens medlemmer, der deltager i arkæologiske aktiviteter, når de har tid og lyst, er det langt fra alle. De fleste er medlem, alene fordi de er interesseret i arkæologi.
Foreningen udsender et lille blad kaldt "Meddelelser" 4 - 5 gange om året til medlemmerne med oplysninger om foreningens afholdte og kommende aktiviteter.
Der afholdes i selve foreningen et antal arrangementer om året med interessante arkæologiske foredrag på Moesgaard. Disse foredrag er kun for vores medlemmer og er naturligvis gratis.
Ligeledes afholder vi en sommerudflugt til en interessant lokalitet, ofte med en efterfølgende frokost på en kro.
Omkring juletid har vi et julemøde, hvor indbudte arkæologer fra Moesgaard Museum fortæller om de mest spændende eller de sjoveste arkæologiske oplevelser i løbet af året, inden vi hygger os sammen med en julemenu.
Til de to sidstnævnte arrangementer betaler alle deltagerne et beløb, og det er her tilladt at tage en ledsager med, der ikke er medlem af foreningen.
Det at være amatør arkæolog er en interessant hobby, og sjovest er det, når det kan udøves sammen med andre med samme interesse.
Tonen i foreningen, både til møder, arrangementer og under udgravningerne med de professionelle, er meget uhøjtidelig og præget af et godt sammenhold og ofte megen humor.
Kontingentet er p.t. 350,00 kr. årligt (periode: 1. juli til 30. juni året efter)
Indmelding efter 1. januar er kontingentet 200,- kr (1. januar - 30. juni)
Medlemskabet giver gratis adgang til Moesgaard Museum, Odder og Samsø Museum.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Opdateret: 02.05.2024